Om klinikken
Næstved Tandteknik nær Vordingborg
Hos Næstved Tandteknik er vi specialuddannede tandteknikere, og vi er stolte af vores håndværk. Med over 30 års erfaring inden for faget, er du i professionelle hænder, når du skal have lavet din tandprotese hos os. Vores klinik ligger i Næstved nær Vordingborg.
Dygtige tandteknikere
Næstved Tandteknik er ejet af Bonnie Røgen. Hun overtog klinikken i 2011, og har tidligere drevet klinik i Præstø og Ølstykke. Bonnie modtog autorisation som klinisk tandtekniker i 1983. Hun har i flere år undervist på Tandteknikerskolen, ligesom hun i en årrække har været næstformand for Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere. På klinikken vil du også møde Klinisk tandteknikerassistent Kim Glem. Kim begyndte som elev på klinikken i 2010.
Professionelt håndværk
Som kliniske tandteknikere mestrer vi et særligt håndværk, når vi tilbyder alle former for tandproteser. Vi varetager alle dele i processen fra det første aftryk til tilpasning og efterjustering og alt er udformet med præcision ned til mindste detalje.
Vi holder os løbende opdateret om de nyeste teknikker og materialer inden for tandteknik og deltager ofte i relevante kurser, der gør, at vi hele tiden udvikler os og er på forkant på området.
Alt bliver gjort i samarbejde med dig
Når du kommer til os, skal du føle dig tryg og opleve, at du får en optimal behandling og god service. Vi sætter meget tid af til personlig vejledning og rådgivning og forklarer dig altid om fremgangsmåden, så du er med på, hvad der skal ske. Alt bliver gjort i tæt samarbejde med dig, og vi glæder os til at hjælpe dig.